Nyhedsbrev
Instagram
Fragt
Der er 2 varer.

Det nye danske kosmetik brand grums har netop lanceret en produktserie bestående af naturlige hudplejeprodukter af højeste kvalitet og genanvendt økologisk kaffegrums indsamlet på ladcykel fra danske caféer, virksomheder og festivaler - heriblandt NorthSide festival, Spiselauget og Comwell hotel i Aarhus. 

De fleste tænker som udgangspunkt: “Kaffegrums i kosmetik? Sludder!” lige indtil de finder ud af, hvilke dermatologiske egenskaber og positive indvirkninger det kan have på vores hud. Der efterlades godt og vel 50 ton kaffegrums fra de ca. 2,5 mia. kopper kaffe, som danskerne nyder om året. En yderst brugbar ressource - når du brygger, kaffe bruger du nemlig kun under 1 % af kaffens næringsstoffer - resten er at nde i ‘grumset’. 

grums første produktserie hedder ‘grums raw collection’ og indeholder en face scrub og en body scrub. Produkterne er baseret på en lang række naturlige ingredienser af den bedste kvalitet og genanvendt økologisk kaffegrums. Produkterne er fri for parabener, allergener, parfume og farvestoffer. Man har valgt at bruge kaffegrums fra espresso til virksomhedens face scrub, da man erfarer, at de mindre partikler er mere skånsomme for ansigtet, mens man bruger kaffegrums fra økologisk lterkaffe til virksomhedens body scrub for at gøre den mere hårdfør. 

Ifølge grums er kaffegrums rigt på antioxidanter, og det er en optimal naturlig eksfoliator, der effektivt hjælper med at fjerne døde hudceller.